top of page

Jeg er passioneret omkring det at bære børn i bæreredskaber og i særdeleshed slynger og vikler. 

Jeg tror på at "bære din baby" er en af de bedste gaver Du kan give din nyfødte og din baby i livet, såvel som dig selv.

At bære din baby tæt er ikke blot et praktisk hjælpemiddel i hverdagen, men har en lang række psykiske fordele for både bærer og barn.

Især tilknytning og relationsdannelse mellem barn og primær omsorgspersoner fremmes ved at være tæt. Meget tæt, så meget som muligt. Det skaber sunde forbindelser i hjernen hos både barn og bærer.

_edited.jpg

Jeg er oprindelig uddannet skibsfører fra hhv. Svendborg Maritime Academy samt Marstal Navigationsskole. Som 17 årig påbegyndte jeg min sejlende karriere, der har ført mig jorden rundt af flere omgange som styrmand på både fragt-, passager- og skoleskib. I starten af mine tredivere bragte ønsket om at stifte familie, mig i land og i 2017 blev vores førstfødte, Lilje, født, og i 2020 blev Lilje storesøster til Anker..

Far skulle til søs på Liljes 19 dages fødselsdag. At strækviklen skulle være et praktisk hjælpemiddel for mig i en hverdag alene med et spædbarn og en hund (og to bælter imellem os og bedsteforældre) motiverede mig stærkt til at lære at tæmme stoffet. Jeg erfarede hurtigt at viklen var os langt mere end blot et praktisk hjælpemiddel og i dag vikler jeg ligeså ofte for at give mit barn en tryg base at opleve verden fra og styrke kærligheden og forbundetheden imellem os.

I sommeren 2019 tog jeg certifikat som slyngevejleder, h.h.v.: "Baby-carrying Consultant" samt "Baby-carrying & Infant Feeding course" ved Slingababy Training School

bottom of page