top of page
IMG_6730_edited.jpg

Ca. en gang om måneden, holder jeg workshop hos Baby-Steps,

som ligger i Københavns Sydhavn. Næste workshop er "rygbæring"

Forestil dig at have favnen fri, samtidig med at Du tilbyder dit lille barn nærhed og kropskontakt.

På workshop i rygbæring lærer Du at binde din baby eller dit mindre barn, på din ryg med en fastvikle.

Ved rygbæring flyttes barnets vægt om på bærers ryg og tyngdepunktet højere op på bærers krop, end ved frontbæring. Langt de fleste oplever det som aflastende at bære på ryggen frem for maven, i takt med at deres barn bliver tungere.

Når vores små babyer vokser begynder de naturligvis også at “fylde mere” foran bærer, og det kan synes at blive besværligt at ordne visse praktiske gøremål med sit barn båret på maven. Her er rygbæring en fantastisk mulighed for fortsat at nyde bærestunder, samtidig med eksempelvis madlavning.

Det er også en kendt udfordring at baby når en alder hvor verden bliver så spændende at han/hun begynder at vride sig rundt i frontbindingen, for at få alle synsindtryk med. Her vil rygbæring tilbyde barnet langt mere udsyn i bevægelsesretningen og til siderne.

Vil Du gerne bære dit barn på ryggen?

Workshop i rygbæring er for dig der ønsker at lære at binde din baby eller dit mindre barn på ryggen i en fastvikle.

Baby kan bæres på ryggen så snart Du og baby har lyst til det og finder det behageligt. I princippet fra fødslen.

Dog anbefales det, hvis Du er nybegynder, at vente til baby har hovedkontrol.

Dit barn kan bæres på ryggen så længe som Du og det ønsker. Både i forhold til varigheden på den enkelte bærestund, samt i forhold til barnets alder. 

Alle er velkomne. Der kræves ikke nogen forudsætninger af dig for at Du kan deltage på workshoppen, dog vil det være lettere for dem der allerede har erfaring med at vikle på maven.

Næste rygbærings-workshop er d. 23. september 2021 kl. 10-1230.

Workshoppen foregår hos Baby-Steps Børneergoklinik, Etta Camerons Vej 13, st.th, 2450 København SV.

Prisen er 295,- pr. person inkl. baby. Te, kaffe og vand inkluderet i billetprisen.

bottom of page